LabTalks er podcasten til dig, der interesser dig for, hvad du smører på din krop, men som måske ikke helt kan finde rundt i hudplejejunglen. Det er podcasten til dig, der oplever udfordringer med din hud, men ikke aner hvad du skal gøre ved det. Og så er det podcasten til dig, der bare vil vide lidt mere om hudpleje. Hver tredje dansker oplever, at det er svært at finde god og målrettet rådgivning om hudpleje, og netop derfor har vi skabt LabTalks. For hvorfor oplever nogle udfordringer med rødme, mens andre lider af akne? Hvad betyder det egentlig, når der står ‘cruelty free’ på et produkt? Hvad er ’fugten’ i en fugtighedscreme? Og hvordan og hvorfor konserverer man hudplejeprodukter? Det er nogle af de spørgsmål, du i LabTalks kan få svar på.
Sæson 1 af LabTalks består af seks afsnit, som er – indrømmet – en smule nørdede, men med garanti også underholdende. Hør f.eks. om den største misforståelse om hudpleje, eller få de bedste hudplejetips. Lyt med, og bliv klogere. Det bliver nørdet, det bliver informativt, og det bliver uden tvivl sjovt!
Sæson 2 af LabTalks handler om sol og solbeskyttelse. Gennem seks afsnit deler vores eksperter ud af deres viden og bedste tips til, hvordan du passer godt på din hud i solen. Du får svar på, hvad det er helt præcist solen gør ved vores hud, hvilken solcreme du skal vælge hvornår, hvad forskellen er på kemisk og fysisk filter samt meget, meget mere.
Find LabTalks nedenfor eller der, hvor du normalt lytter til podcasts.
Afsnit 1 - Hvordan laver man en creme?
Hvilke processer går man igennem, når der skal laves en creme? Hvor lang tid tager det at lave en creme? Hvad består en creme af? Hvad er et hjælpestof? Hvordan bliver ingredienserne til en homogen masse?
Afsnit 2 - Konservering i cremer
”Bakterier elsker vand”, siger Lene, produktchef i DermaPharm, og nævner det som en af grundene til at konservere hudplejeprodukter. For faktisk er det ikke kun mad, men også hudplejeprodukter, man konserverer, og det kan ske på rigtig mange forskellige måder. Du har sikkert hørt om parabener, men det rette valg af emballage er også med til at konservere et produkt. Hør hvordan i anden episode af LabTalks.
Afsnit 3 - Aktive ingredienser
Niacina … hvad for en nød? Ja, den er god nok, niacinamid, som det hedder, er en aktiv ingrediens i en hel del plejeprodukter og lidt af en wonder-ingrediens. Det hjælper nemlig både mod rødme, urenheder og pigmentfejl og har samtidig en anti-age-effekt og forbedrer hudens struktur og hudens barrierefunktion generelt. Det lyder lidt vildt, ikke? Hør med i tredje episode af LabTalks, og bliv klogere på, hvilken rolle de forskellige ingredienser spiller i hudplejeprodukter.
Afsnit 4 - Test, test test!
“Test, test, test” Det er titlen på fjerde episode af LabTalks, hvor vi taler om, ja, tests af produkter. For faktisk gennemgår dit hudplejeprodukt rigtig mange tests, inden det bliver sat i produktion. Det bliver dermatologisk testet, det bliver testet for konsistens, det bliver testet både fysisk og kemisk, solcreme bliver testet for SPF, og så bliver det testet for holdbarhed. Hør hvordan og hvorfor i fjerde episode af LabTalks, hvor vi også taler om nogle af de største misforståelser om hudpleje.
Afsnit 5 - Hvad er fugt? Og hvorfor er fugt nødvendigt for huden?
Når vi taler om fugtpleje, hvad mener vi så helt præcist? Hvad er fugt egentligt? Og hvorfor er det vigtigt for huden? Hvilke fugtgivere og fugtprincipper findes der?
Afsnit 6 - Besøg af hudlæge Uffe
Vi har besøg af Doktor Uffe. Han er manden bag DermaKnowlogy, hudlæge og biokemiker, og så ved han alt, du skal vide om din hud – på godt og ondt! Lyt med, og bliv klogere på din huds opbygning, hvilke hydtyper der findes, og hvad du kan gøre for at pleje den bedst muligt.
Afsnit 1 - Hvad er det helt præcist, solen gør ved vores hud? Hør, hvad forskellen er på UVA- og UVB-stråler, og hvilken solcreme du bør bruge hvornår.
Sol, sol, sol er, hvad det skal handle om i anden sæson af LabTalks. For hvad er det egentlig, solen gør ved vores hud? Hvorfor er solcreme vigtigt? Hvad betyder SPF? Og hvordan beskytter man bedst sin sarte hud? I første episode kan du blive klogere på, hvad UV-indeks betyder. Hvad forskellen er på UVA- og UVB-stråler. Og hvornår og hvilken solcreme du bør bruge alt efter din hudtype. Lyt med, og lær.
Afsnit 2 - Hvad skal der til for at lave den bedste solcreme? Er solcreme bare en bodylotion med SPF?
I denne episode kan du komme med i laboratoriet og blive klogere på, hvilke ingredienser en solcreme består af – hvad gør, at den beskytter mod solen, og er der forskel på solcreme til kroppen og solcreme til ansigtet? Hvad er det, der adskiller en solcreme fra en almindelig bodylotion? Og hvad gør, at den bliver vandfast? Alt dette får du svar på i denne anden episode af LabTalks.
Afsnit 3 - Hvad er et solfilter? Og hvad er forskellen på det kemiske og det fysiske?
Der findes flere forskellige solfiltre, og i denne episode af LabTalks får du svar på, hvornår man bruger det ene frem for det andet. Med hjælp fra eksperterne bliver du klogere på, om det er nok at bruge dagcreme med SPF eller, om det er nødvendigt med en decideret solcreme. Og så kan du høre, hvordan man tester, hvilken SPF en solcreme har, samt hvilken solcreme du bør gå efter, hvis du vil skåne havmiljøet mest muligt.
Afsnit 4 - Jeg vil bare gerne være brun! Selvbruner, solarie eller sololie?
Kan man overhovedet blive brun, hvis man har solcreme på? Hvad er det i en selvbruner, der bruner? Og hvordan er det nu lige med solarie? I denne episode får du eksperternes bedste råd til en sund kulør.
Afsnit 5 - Sol, anti-age og aktive ingredienser. Hvordan undgår jeg for tidlig aldring af huden?
Solskader og læderhud? Nej tak. I denne episode kan du blive klogere på, hvorfor solen giver rynker, og hvordan vi undgår, at det sker for tidligt. Hør, hvorfor det ikke er nok, at der er SPF i din makeup og dagcreme, og hvorfor så mange mener, at solcreme er det bedste anti-age-produkt. Lær også, hvad forskellen er på aftersun og almindelig bodylotion, og hvad du bør gøre, hvis du bliver solbrændt.
Afsnit 6 - Børn, graviditet og sol. Bør jeg altid bruge SPF 50 til mine børn?
Må gravide solbade? Hvordan passer vi bedst på vores børn, når de leger i solen? Er der forskel på solcreme til babyer og solcreme til børn? Hvilken SPF bør du vælge til hvem? Og hvilke certificeringer er gode at gå efter? Få svarene af eksperterne i denne sidste episode af anden sæson af LabTalks..