Kend DermaKnowlogy serien

For at gøre det nemt at finde den ønskede creme, har vi opdelt fugtpleje i syv kategorier. Lipidcremer, cremer med relativt højt fedtindhold, carbamidcremer, cremer med lavt fedtindhold, repair cremer, olier og ansigtscremer. DermaKnowlogy serien indeholder effektive cremer fra hver kategori numerisk navngivet herefter. Alt efter hudens tilstand, som påvirkes af bl.a. alder og sygdom, og alt efter brugerens primære ønske til cremen (konsistens, absorptionsevne, blødgørende effekt), vil der være et DermaKnowlogy produkt, som er yderst velegnet til den enkelte. Foruden disse syv kategorier har vi desuden udvidet med en DermaKnowlogy-solserie. 

Lipidcremer - MD0x

DermaKnowlogy produkter startende med MD0 er seriens lipidcremer. Disse er de helt fede cremer med fedtindhold på op mod 100 %. De er velegnet til meget tør hud eller hud, som er irriteret eller beskadiget, og derfor skal beskyttes mod omgivelserne. Lipidcremerne er simple cremer, som hovedsageligt består af petrolatum, eller olier som er veltålt af huden. Hvis der ønskes en opløsende effekt på f.eks. fortykket og tør hud anvendes lipidcreme med salicylsyre.

DermaKnowlogy udbyder 3 lipidcremer med hver sine egenskaber


MD01 Lipid Balm (Fedtprocent 100%): Lipidcreme med maksimalt fedtindhold er velegnet til ekstrem tør hud. MD01 er behagelig at smøre på huden og have på huden trods et fedtindhold på 100%. Den kan bruges f.eks på tørre områder på huden eller på tørre læber. Den kan også anvendes til læderet hud eller slimhinde, hvorover den vil lægge en beskyttende hinde. I nogle tilfælde med meget tør hud kan den anvendes til hele kroppen.

MD02 Light Lipid Balm (Fedtprocent 92% fedt): Lipidcreme med god smørbarhed og har som MD01 et meget højt fedtindhold - mere præcist 92% fedt, men er mere smørbar og derfor lettere at smøre på større hudområder evt. hele kroppen, hvis det er nødvendigt. Kan også anvendes lokalt på tørre og eller skællende hudområder. MD02 er også god på tynd og sårbar hud eller slimhinder. 

MD03 Softening Balm (98% fedt - 2% salicylsyre): Blødgørende lipidcreme som består af vaseline og salicylsyre i en blanding, som er behagelig at have på tør, fortykket og skællende hud. Den blødgører huden ved at holde på fugten samtidig med, at død og skællende hud langsomt afløses. MD03 er ideel til områder med meget tør og eller skællende hud, herunder også hård og fortykket hud.

Cremer med højt fedtindhold – MD1x

DermaKnowlogy produkter startende med MD1 er seriens cremer med højt fedtindhold. Disse cremer kombinerer den fugtbevarende effekt af ingredienser som petrolatum med den fugttilførende effekt af ingredienser som glycerin. Yderligere har cremerne ingredienser, som beroliger huden og optimerer følelsen af cremen på huden

DermaKnowlogy udbyder 2 cremer med højt fedtindhold


MD11 Body Cream (Fedtprocent: 37%): Creme til tør og meget tør hud, det tætteste DermaKnowlogy serien kommer på en "universal" creme. Denne creme har relativt højt fedtindhold, samt flere ingredienser, der virker fugtbevarende og beroligende på huden. Den kan bruges på hele kroppen flere gange dagligt om nødvendigt. Hvis du har tør hud, kan du starte med MD11, og siden sammenligne med andre DermaKnowlogy cremer, alt efter om du f.eks. har ønsker til et større eller mindre fedtindhold eller en hurtigere hudabsorption af cremen.

MD12 High Absorbent Cream (Fedtprocent 40%): Creme med høj hudabsorption og effektive ingredienser. Cremen er lavet til let at absorberes af huden, så den hurtigt stopper med at fedte efter påsmøring. Kan bruges til huden over hele kroppen, og også i ansigtet ved tør og meget tør hud. Den er ideel til som håndcreme, da den trænger hurtigt ind i huden, samtidig med at huden beskyttes længe.  

Carbamidcremer – MD2x

DermaKnowlogy produkter startende med MD2 er seriens Carbamidcremer. Carbamid er et stof, som dels kan binde vandmolekylerne i huden og i højere koncentrationer kan virke blødgørende på hård og skællende hud. Cremerne giver effektivt fugt til huden trods relativt lave fedtprocenter.

DermaKnowlogy udbyder 2 carbamidcremer


MD21 Carmbamide Lotion 5%. Indeholder 5% carbamid og er således god til at tilføre huden fugt. Kan bruges ved tør og meget tør hud, hvor der ikke ønskes for høj fedtprocent. Kan let bruges på hele kroppen flere gange dagligt.

MD22 Carbamide Lotion 7,5%. Indeholder 7,5% carbamid, og er derfor yderst egnet til hud, hvor der ønskes fugt og samtidig en blødgørende eller ligefrem skælløsnende effekt. Mange carbamidcremer indeholder 10% carbamid, hvilket kan føre til hudirritation.  MD22 giver kun yderst sjælden anledning til hudirritation, men har stadig samme effekt som en fugtgivende og skælløsnende creme. 

Cremer med lavt fedtindhold – MD3x

DermaKnowlogy produkter startende med MD3 er seriens cremer med lavt fedtindhold og højt indhold af humectanter så som glycerin. Derudover er lipid-indholdet på omkring 20%. Cremerne er velegnet til let til moderat tør hud eller normal hud, hvor der ønskes fugt og et beskyttende lag mod det omgivende miljø. De kan anvendes til hele kroppen flere gange dagligt og eventuelt i ansigtet. Indeholder aktive ingredienser, som virker beroligende og opbyggende på huden.

DermaKnowlogy udbyder en creme med lavt fedtindhold


MD31 Body Lotion: Basislotion til tør og irriteret hud, der trænger hurtigt ind i huden, hvor den giver fugt og modvirker irritation. Kan anvendes ved de fleste hudtilstande, hvor en ikke for fed creme foretrækkes. Kan også bruges som dagcreme ved normal hud.

Olie – MD4x

DermaKnowlogy produkter startende med MD4 er olier. Olier er flydende lipider, som findes både i vegetabilske og mineralske former. Olie øger hudens vandindhold ved at lægge en fin vandbevarende film over huden. Olie kan findes i rene former, eller som blandingsprodukter med flere forskellige olier. Ved at blande olier kan der opnås blandinger med gode egenskaber, både med hensyn til hvordan olien føles at få på huden og til dens den fugtbevarende funktion.

DermaKnowlogy udbyder en olie


MD41 Body Oil er god til normal eller let tør hud. Indeholder fire forskellige olier, som sammen giver en meget homogen olie, der let optages af huden. MD41 er meget velegnet til normal eller let tør hud. Den er ligeledes egnet til hud med små fine skæl. Kan anvendes over hele kroppen og til alle aldre.

Repair cremer – MD5x

DermaKnowlogy produkter startende med MD5 er repair cremer, som er velegnet til beskadiget hud. Udover at lægge en barriere over huden indeholder cremerne ingredienser, som naturligt findes i hudens egen barriere, herunder kolesterol, fedtsyrer og såkaldte ceramider. Til meget irriteret og nedbrudt hud anvendes en repair creme som indeholder zink. Zink fremskynder hudens genopbygning og modvirker irritation og infektion.

DermaKnowlogy udbyder to repair cremer


MD51 Repair Cream. Beskytter huden og bidrager til dens genopbygning. Den indeholder kolesterol, fedtsyrer og ceramider i en vand-i-olie emulsion, og er velegnet til at lægge et beskyttende lag på beskadiget og irriteret hud. MD51 er en udpræget barrierecreme, som beskytter huden mod udefrakommende fugt, som kan beskadige huden.

MD 52 Barrier Cream w. Zinc. Beroliger og beskytter irriteret, opløst og slidt hud. Indeholder lanolin, allantoin og 6% zink i en barriere creme med højt lipid indhold. Cremen er en specialcreme, der er velegnet til hud, som er påvirket af fugt eller ”mekanisk” slid. MD52 er meget velegnet til irriteret hud i bleområdet eller ved sprukken hud i mundvigene.  

Ansigtscremer

DermaKnowlogys ansigtscremer er udviklet specielt til tør, sart, irriteret hud og uren hud. Disse cremer er velegnet til daglig pleje af ansigtshuden. I ansigtsserien findes en ansigtscreme til tør og atopisk hud, en ansigtsgel til sart og irriteret hud og en ansigtscreme til uren hud og tilstoppede porer. 

DermaKnowlogy udbyder tre ansigtscremer

 

Face11 Moisturising Cream: Effektiv og fugtgivende ansigtscreme til tør og atopisk hud. Cremen indeholder anerkendte og veldokumenterede ingredienser som E-vitamin, glycerin og sheasmør, som fugter i dybden, og sikrer optimal effekt. E-vitamin er med til at gøre huden mere glat og afhjælper tab af elasticitet i huden, mens sheasmøren i cremen er med til at styrke hudens naturlige barriere.

Face21 Moisturising Gel: Fugtgivende og oliefri ansigtsgel, som er udviklet specielt til hypersensitiv og irriteret hud. Denne gel er seriens eneste ansigtsgel. Den fugter huden uden at tilstoppe porerne. Face21 har en utroligt beroligende effekt på irriteret og rød hud, og den er derfor særligt velegnet til personer, som får irriteret hud ved olieholdige ansigtscremer. Gelen indeholder ligeledes niacinamid, som giver glød og finere hud. Niacinamid er ligeledes medvirkende til at afhjælpe tab af elasticitet i huden, og ingrediensen virker effektivt mod guldnet hud og hyperpigmentering.

Face51 Anti-Blemish Cream: Fugtgivende ansigtscreme, som er udviklet specielt til uren hud, hudorme og tilstoppede porer. Cremen indeholder salicylsyre og Zink PCA, som mindsker urenheder og dannelsen af sebum, der giver bumser. Cremen er ligeledes beriget med niacinamid, som styrker hudens elasticitet og modvirker rødme og irritation. 

Solserien

Den nye DermaKnowlogy-solserie er udviklet specielt til sensitiv hud. Den ultralette og silkebløde konsistens gør solcremerne yderst behagelige at fordele på selv den mest sarte og irriterede hud. Solcremerne er bygget på en effektivt kombination af ”Triple-action”-UV-filtre, som beskytter mod solens stråler gennem absorption, refleksion og spredning. Den høje absorptionsevne betyder, at solcremerne fedter minimalt. Solcremerne er beriget med gode plejende olier, som efterlader huden blød og smidig. Alle solprodukter er anbefalet af både Asthma Allergy Nordic og AllergyCertified og naturligvis helt fri for parfume og anden unødig kemi. Solcremerne er i øvrigt både veganske og koralvenlige.
 

DermaKnowlogy udbyder tre solcremer

 

DermaKnowlogy Sun Lotion SPF 15

DermaKnowlogy Sun Lotion SPF 30

DermaKnowlogySun Lotion SPF50+

Derudover indeholder serien en After Sun Sorbet

DermaKnowlogy After Sun Sorbet: 

DermaKnowlogy After Sun er en kølende og beroligende After Sun Sorbet – som virker anti-irriterende og gør huden blød og smidig. Denne allergivenlige After Sun er en lækker krydsning mellem en gel og en creme, hvilket giver en fløjlsblød og læskende fornemmelse på huden. Den udmærker sig særligt på den hurtige absorptionstid og den behagelige fordelingsevne. Den kan ligeledes bryste sig af at være vegansk og allergivenlig.