Hudens opbygning

Overhuden (epidermis) er det yderste af vores tre hudlag. Det består af hornceller (keratinocytter). Inderst ligger horncellerne i et stamcellelag på hudens basalmembran. De deler sig og bliver til sidst i deres modning til forhornede (keratiniserede) celler yderst i overhuden. Processen forløber hele tiden, så hudens yderste lag konstant fornyes. En modningsproces tager cirka to måneder. Det betyder, at der hele tiden foregår en ret stor nydannelse af hudceller.

Modningen deler overhuden op i fem lag, der repræsenterer forskellige udviklingstrin af horncellen. Fra bunden hedder de: Stratum basale, stratum spinosum, stratum granulosum, stratum lucidum og stratum corneum. Det yderste lag af overhuden fungerer som hudens barriere mod omverdenen. Ved normal hud er den en uigennemtrængelig barriere. Populært sagt fungerer de forhornede keratinocytter som mursten i en mur, hvor fedtsyrer, kolesterol og ceramider (matrix lipider) udgør en effektiv mørtel.

Læderhuden (Dermis) er det mellemste af de tre hudlag og består primært af fibroblastceller, der producerer en tyk ekstracellulær matrix af kollagenfibre og elastiner. Læderhuden indeholder hudens hår-, talg- og svedkirtler. Desuden indeholder læderhuden sanseorganer og blodkar, der forsyner både læderhuden og overhuden.
 

Strukturerne i læderhuden er afgørende for hudens mekaniske styrke, elasticitet og smidighed. Det gør dem også centrale i hudens aldring, fordi netop nedbrydningen af kollagenfibre og elastin er karakteristisk for både lys- og kronologisk ældet hud.

Underhuden (subcutis) er det nederste af hudens tre lag. Det består af fedtceller (adipocytter), enkelte fibroblaster og en meget løs, vandholdig ekstracellulær matrix. Matrixen danner nogle fibrøst afgrænsede puder (lobuli), hvori adipocytter og blodkar fordeler sig.
 

Fedtpuderne har en stødabsorberende funktion og er meget vigtige for hudens regulering af kroppens varmeledning og energiforbrug.