Der findes ingen "one-size-fits-all" løsning på hudpleje, da vi alle fra naturens hånd er udstyret med forskellige hudtyper. Derfor er det vigtigt, så vidt muligt, at du lærer din egen hudtype at kende for at finde den mest optimale og tilpassede fugtpleje til din hud.
Der er forskel på din hudtype og din hudtilstand: Groft sagt er forskellen, at din hudtype er den, du er født med, og din hudtilstand er en, der varierer og kan påvirkes af vind og vejr. Du kan f.eks. godt være født med en sensitiv hud, der reagerer kraftigt på omgivelserne, men have tilstoppede porer i en periode. Ligesom du kan have en fedtet hudtype, som bliver tør i vinterhalvåret. Eller have tør hud på hele kroppen og en ansigtshud, hvor du oplever at få kraftige bumser i perioder med hormonel påvirkning.
Når du vælger, hvilken fugtpleje der er den rette for dig, er det en god idé både at have din hudtype og din hudtilstand i tankerne.
Tør hud
Meget tør hud
Atopisk hud
Hård hud
Ichthyosis
Uren hud
Sensitiv hud
Rosacea
Psoriasis
Når hudlæge Uffe Koppelhus skal definere en hudtype, opdeler han huden i fem overordnede kategorier:
Du vil helt sikkert kunne finde andre definitioner og aktegorier hos andre eksperter, men det er de fem overordnede hudtyper, vi arbejder med i DermaKnowlogy.
Har du tør eller meget tør hud, skal du som hovedregel lede efter cremer med et lidt højere fedtindhold.
Ved "tør hud" anbefaler Uffe Koppelhus, at du går efter cremer med et fedtindhold på 30- 40 %.
Ved "ekstremt tør hud" skal du gå efter cremer med et fedtindhold på 70 % eller højere. Men vi ved også, at sensoriske egenskaber også er meget vigtige, når det kommer til fugtpleje og den daglige rutine, så vær realistisk.
Hvis du kender dig selv godt nok til at vide, at du sjældent vil smøre dig med en 70 % fedtcreme, så prøv i stedet en creme med et højt humectant-indhold, som ligeledes sikrer, at huden fugtes i dybden. Eksempler på humectanter kan være: glycerin, carbamid og hyaluronsyre.
Har du "fedtet hud" med tendens til urenheder, skal du være mere opmærksom på din daglige hudplejerutine. Anvend en mild ansigtsvask, gerne uden parfume, en til to gange om dagen og undgå grove og eksfolierende produkter, der kan irritere huden unødvendigt. Derudover skal du pleje din hud med en creme, hvis ingredienser reducerer talg-produktionen.
Hudlæge Uffe Koppelhus anbefaler blandt andet ingrediensen salicylsyre (på ingredienslisten, også kaldet INCI, vil det ofte fremgå som Salicylic Acid). Det virker oprensende på hudens porer og reducerer dannelsen af sebum, der giver bumser, samt det virksomme stof niacinamid, der virker beroligende på huden og reducerer rødme og irritation. Vores Face51 Anti-Blemish Cream indeholder både salicylsyre og niacinamid. Denne creme indeholder også Zink PCA, som har en "anti-shine-effekt" på den fedtede hud. Zink PCA er ligeledes med til at reducere dannelsen af sebum, der giver bumser.
Har du "sensitiv hud", er det vigtigt at lede efter en mild konstellation af ingredienser, der ikke irriterer huden unødigt, men derimod fugter i dybden. Det er i særdeleshed vigtigt at undgå parfume og farvestoffer samt produkter med alkohol (f.eks. -ethanol og alcohol denat (INCI-listen)). Den nemmeste måde at undgå disse ingredienser på er at kigge efter certificeringer som AllergyCertified og Asthma Allergy Nordic.
En sensitiv hud kan ofte trives godt med en ingrediens som niacinamid, da stoffet virker beroligende på huden og reducerer rødme og irritation.
Har du normal hud uden problemtilstande, er der et ret bredt spektrum af fugtpleje, du kan anvende. Huden skal vedligeholdes og besvares sund. Den har derfor brug for en pleje, der fugter og øger barrieredannelsen, så huden er modstandsdygtig og ikke irriteres af vejr og vind.
Her kan det være en god idé at gå efter plejende, barrierebyggende ingredienser som sheasmør eller ceramid samt gode og gennemtestede fugtgivere, f.eks. hyaluronsyre, glycerin og niaciniamid. Og så handler det selvfølgelig om at finde en creme, du synes er behagelig at have på, som trænger hurtigt ind i huden og er nem at fordele.