Carbamid er igen kommet på manges læber – og det er der en god grund til.
Det er en ingrediens med en utrolig veldokumenteret effekt i hudplejeprodukter. Nye trendy og eksotiske ingredienser dukker hele tiden op inden for fugt- og skønhedspleje, men det er langt fra alle, der har en veldokumenteret effekt – og ofte er langtidseffekten på huden af disse nye ingredienser helt ukendt. Carbamid – også kaldet urea – er derimod et gammelkendt vidundermiddel inden for fugtpleje, som ikke bliver fremhævet så tit, men som har en særdeles veldokumenteret effekt.
Flere internationale undersøgelser viser, at carbamid er et af de bedste stoffer til at tilføre og binde vand i huden, hvilket er fundamentet for en smuk og sund hud .
”Carbamid forekommer naturligt i vores krop, hvor det har forskellige funktioner. Det er bl.a. med til at styrke hudens barrierefunktion og nedsætte vandfordampningen i huden. Ved at tilføre huden carbamid gennem cremer understøtter man et af kroppens egne stoffer og styrker hudens evne til at binde vandet i det yderste hudlag, som er vigtigt, hvis man vil have en gennemfugtet, velplejet og sund hud,” forklarer hudlæge og biokemiker Uffe Koppelhus, der står bag hudplejebrandet DermaKnowlogy.
Effekten af en carbamidcreme afhænger af koncentrationen af carbamid. Populært sagt kan man sige, at carbamidcremer på 5 % blødgør huden ved at bevare og tilføre fugt, mens carbamidcremer på over 5 % har en peelende effekt, idet carbamiden begynder at binde så meget vand i det yderste lag af hudceller, at de opløses.
DermaKnowlogy har to carbamidcremer – MD21 og MD22 – med to forskellige koncentrationer af carbamid. I MD21 har vi lagt mest vægt på den fugtgivende effekt af carbamid med en koncentration på 5 % carbamid. I MD22 har vi forhøjet koncentrationen af carbamid til 7,5 %, så cremen både har en fugtgivende funktion og en let opløsende og blødgørende effekt.
”For at opnå den bedste effekt af carbamid – ved så lav en koncentration som muligt – har vi afprøvet en række grundcremer – og udført en række forskellige tests på personer med hudproblemer. Gennem dette grundige arbejde har vi bl.a. udviklet MD22 med en koncentration på 7,5 % carbamid, der både har en fugtgivende og en opblødende effekt – uden at carbamiden giver anledning til rødme og irritation. Det er vi utrolig stolte af og glade for, fordi denne creme kan bruges af de mange, der ellers ville opleve problemer med at bruge en creme med en høj koncentration af carbamid,” forklarer Uffe Koppelhus, der har arbejdet over 4 år på at skabe produkterne i DermaKnowlogy-serien.
Hvis du føler, at din hud har brug for ekstra fugt, så prøv MD21 Carbamide Lotion 5% fra DermaKnowlogy. Cremen indeholder 5 % carbamid, som er en af de bedste ingredienser til at tilføre og binde fugten i din hud. Samtidig er cremen sammensat af en effektiv kombination af sheasmør, allantoin og niacinamid, som fugter, blødgør og beroliger din hud. Alle ingredienser har en dokumenteret effekt og giver din hud et fugtboost – uden at lægge sig som et fedtet lag på din hud. MD21 er velegnet til daglig pleje af alle hudtyper. MD21 er uden parfume og anbefalet af Asthma Allergy Nordic og AllergyCertified.
Smør et tykt lag MD21 på din hud og massér cremen ind. Du opnår det bedste resultat, hvis du anvender carbamidcremen lige efter, at du er kommet ud af badet og har tørret din krop helt tør med håndklædet. Herved bevares din huds egen fugt og beskyttes mod udtørring. Du kan bruge MD21 dagligt på hele din krop. Kan anvendes af nyfødte, børn og voksne.
Oplever du, at din hud er tør, ru eller fortykket, så prøv MD22 Carbamide Lotion 7,5%. Cremen indeholder 7,5 % carbamid, som er et af de bedste stoffer til at tilføre og binde fugt i huden. Den relativt høje koncentration af carbamid giver cremen en blødgørende og let opløsende effekt, som er perfekt, hvis du døjer med tyk eller forhornet hud på fødder, albuer eller ben.
Mange carbamidcremer indeholder 10% carbamid, hvilket kan føre til hudirritation. Med sine 7,5 % opløser MD22 opløser tør og skællende hud effektivt uden at irritere din hud. Udover carbamid indeholder cremen sheasmør, allantoin og niacinamid, der alle er ingredienser med dokumenteret, fugtende, blødgørende og beroligende effekt. MD22 er anbefalet af Asthma Allergy Nordic.
Når du kommer ud af badet, så smør et moderat lag creme på din hud, når den er helt tør, og massér efterfølgende ind. Det vil opretholde din huds egen fugt, tilføre fugt fra omgivelserne og nænsomt afløse tørre skæl og fortykkelser. Du kan bruge cremen dagligt på hele kroppen, men den er især god på områder, hvor huden er ekstra tør, knoppet eller skællende.
Ingredienserne i MD22 er meget effektive og virksomme. Derfor skal du anvende cremen med lidt forsigtighed, hvis du har en meget sensitiv hud. Hold altid øje med, hvordan din hud reagerer, når du smører din hud med creme. MD22 kan anvendes af børn og voksne.
Kilder:
Er du nysgerrig på flere ingredienser?
"Jeg bruger særligt MD22 Carbamide Lotion på mine patienter, som har særlig meget tør, skællende og fortykket hud. Carbamidens opløsende effekt er ganske unik til at fjerne hård hud og skælflager"
Hudlæge og biokemiker Uffe Koppelhus, Hudlægen bag DermaKnowlogy
“Vi anbefaler carbamid 7,5 % til tørre fødder og tørre skinneben. Og ikke mindst de tørre knopper på overarmene kaldet “keratosis pilaris”. Vores patienter og os i Hudklinikken Silkeborg elsker den lette konsistens og allergivenlige version fra DermaKnowlogy.”
- Christen Maier, Hudlæge, Hudklinikken Silkeborg, Indehaver af hudklinikkensilkeborg.dk