Fugtplejens 3 grundmekanismer

Formålet med fugtpleje er at vedligeholde hudens funktion som en stærk og modstandsdygtig barriere. Det er især overhuden (epidermis), der beskytter os mod det omgivende miljø, og den skal være stærk og sund for at kunne stå imod. Vores hud er hele tiden udsat for udfordringer fra vejr, vind, sol, daglige renserutiner med vand og sæbe, tilsætningstoffer fra kosmetik, bakterier og virus og meget mere. Huden kan ikke beskytte os optimalt, hvis den er tør eller beskadiget, derfor er det essentielt at bruge den rette fugtpleje. 

Fugtplejens tre grundprincipper benyttes i én eller anden grad i alle hudplejeprodukter. Det er med til at afhjælpe og definere, hvilke hudtilstande der kræver hvilken type produkt. Nedenfor kan du læse om de 3 grundliggende fugtprincipper.

  1. Okklusion. Huden får en kunstig hinde af en meget fed creme (lipidcreme). Hinden forhindrer vandet i huden i at trænge ud og er med til at holde huden fugtig og funktionel. Hinden forhindrer ligeledes, at stoffer fra omgivelserne trænger igennem huden og skaber yderligere irritation.

  2. Hydrering. Ved hydrering forstås, at vand aktivt bindes i huden. De stoffer, som kan binde vandmolekyler, kaldes humectanter. To af de mest anvendte ingredienser i humectantcremer er glycerin og carbamid, men en lang række stoffer kan tilskrives humectante egenskaber.

  3. Reparation. Når nedbrudt hud genopbygges, holder den bedre på hudens naturlige fugtighed. Derfor er genopbygning af huden et særligt formål ved tilstande, hvor huden er beskadiget. Enten foresaget af en hudlidelse eller en udefra kommende beskadigelse af huden. Især repair cremer indeholder ingredienser, der indgår naturligt i hudens opbygning. 

Eksperten bag 

gode produkter til atopisk eksem hud