Gode råd til at undgå eksem

 

Hvad er eksem? 

 
Eksem er en meget udbredt hudlidelse, som rammer både børn og voksne. Der findes forskellige former for eksem, og eksem kan skyldes forskellige ting lige fra at være en medført hudsygdom til at være forårsaget af et bestemt stof, man har udviklet allergi for. 
 
Inden du læser videre:

Denne artikel præsenterer forskellige former for eksem, hvortil hudlæge Uffe Koppelhus forklarer nogle af de grundlæggende faktorer, du skal være særligt opmærksom på, på et generelt niveau. Hvis du vil vide mere om specifikke ”eksem-emner”, kan du tilgå linksene nedenfor:

 

 

Forskellige former for eksem?

 

Atopisk eksem: 

En af de mest udbredte former for eksem er atopisk eksem. Atopisk eksem – som også kaldes børneeksem, og er en tilbagevendende eksemsygdom, som desværre ofte er kronisk. Børneeksem eller atopisk eksem kan desværre vare ved i voksen livet. Læs mere om atopisk eksem.

 

Skæl-eksem (seboroisk eksem)

Skæleksem som også kaldes seboroisk-eksem karakteriseres ved røde og skællende hudområder, og forekommer, der hvor der er mange talgkirtler. Den mest normale form for skæleksem forekommer i hårbunden, men denne eksemtilstand kan også forekomme omkring ører, øjenbryn og næsebor. De fleste oplever, at skæleksem forekommer omkring teenageårene. Desuden er der flere mænd end kvinder, som har problemer med skæleksem. Mange forveksler skæleksem med psoriasis, da begge hudsygdomme kommer til udtryk som skæl i hårbunden. Hos spædbørn kan skæleksem derimod forveksles med atopisk eksem. En væsentlig forskel er, at skæleksem ikke klør i så høj grad som atopisk eksem. Dog er særligt solen gavnlig, når man skal have bugt med skæleksemen. 

 

Kontakt-eksem (allergisk og ikke-allergisk)

Kontakteksem kan opdeles i henholdsvis allergisk og ikke-allergisk kontakteksem. Den allergiske kontakteksem dannes, når du er i kontakt med et stof, du er allergisk overfor. Her vil huden blusse op, og der kan dannes væskefyldte blærer. Kontakteksem forekommer oftest på hænder og i ansigtet omkring øjen-området. Stoffer som nikkel, krom eller nogle konserveringsmidler, der findes i skønhedsprodukter er nogle af de stoffer, som folk primært udvikler kontaktallergi overfor. 
 
Ikke-allergisk kontakteksem forekommer primært på hænderne og kaldes derfor også for håndeksem. Det er almindeligt for folk, der arbejder i erhverv, hvor huden udsættes for slid og kemikalier, fx hos frisører, håndværkere mm. Du kan læse meget mere om håndeksem her. 
 

Underbens-eksem

Underbenseksem opstår primært hos primært ældre mennesker, og det opstår ofte i forbindelse med åreknuder. Denne form for eksem klør og skæller, og mange vil opleve, at benene kan blive opsvulmede.
 
 

Mønt-eksem – (nummulat eksem)

Ganske som navnet antyder, er mønteksem-elementer runde i deres form og på størrelse med en mønt (med variation). Mønteksem karakteriseres som lyst rødt, kløende og skællende eksem, som oftest forekommer på arme og ben. Denne sygdom ser man oftest hos mænd over 50 år.
 

6 tips du skal tage højde, når du har eksem

 

1) Undgå parfumerede produkter 

Har du eksem, bør du fuldstændig undgå parfume og parfumerede produkter. Selvom du ikke er ramt af eksem, er det ligeledes en god idé at mindske brugen af parfume og parfumerede produkter mest mulig - derved nedsætter du risikoen for parfumeallergi. Det er estimereret, at 2-4% af den danske befolkning har parfumeallergi, og de hyppigste symptomer på parfumeallergi er eksem, der viser sig som rødme, kløe, muligvis små blærer samt skældannelse og måske dybe smertende revner i huden. Selv naturlige duftstoffer kan give allergi. Det kan f.eks. være duftstoffer fra naturlige kilder som blomster, planter og æteriske olier – faktisk er den hyppigste årsag til allergi naturlige ekstrakter. Der findes parfume i mange forskellige produkter som eksempelvis, deodoranter, cremer, hygiejnebind, stearinlys, luftfriskere, skyllemidler, sæbe og meget mere. Cremer og andre kosmetiske produkter er faktisk nogle af de få produktgrupper, der skal mærkes med indholdsdeklarationer. Det er ligeledes vigtigt at påpege, at allergi er meget individuelt, og at risikoen for at udvikle eksem, er forbundet med hvor lang en periode, du udsættes for et bestemt stof, og hvor høje koncentrationer du udsættes for. 
 

 

2) Brug en fugtighedscreme, der styrker hudens barrierefunktion 

Når du har eksem eller tendens til eksem, er den rette fugtpleje alfa omega. Gå først og fremmest efter en allergivenlig creme uden parfume og farvestoffer. Kig altid efter produkter med allergimærker som AllergyCertified eller Asthma Allergy Nordic.  Kig dernæst efter cremer med højt fedtindhold, hvis du har eksem og tør hud. Når huden er meget tør og generet af eksem, er det ofte et udtryk for, at hudbarrieren er svækket. Derfor har huden brug for at blive beskyttet af et lag af fedtstoffer og vandbindende molekyler for, at hudens egen fugt bevares, hvilket er nødvendigt for, at huden kan genskabe og opretholde en stærk barriere mod omgivelserne. Gå efter cremer med et fedtindhold på 40% eller opefter. Om vinteren er det en god idé at gå efter fedtcremer med fedtindhold fra 80% og opefter. Hvis du ikke bryder dig om den klistrede fornemmelse ved de fede cremer kan en creme som MD12 High Absorbent Cream med 40% fedt være et godt kompromis, hvis det gør, at du får dig smurt mere. Uffe Koppelhus udtaler: "Særligt MD01, MD02, MD11 og MD12, er derfor særligt egnede som supplerende fugtpleje ved eksem (MD01 og MD02, hvis du kan håndtere de mere fede cremer (MD01 lokal og MD02 til kroppen, og MD12 og MD11 er ligeledes til dig, der har brug for hurtig absorption). Det er ligeledes nødvendigt, at du smører dig både morgen og aften og gerne lige efter badet, når der er mulighed for det. Huden har nemlig tendens til at klø og udtørre lige efter, at den har været våd. Derfor skal cremen gerne påføres forholdsvis hurtigt efter bad og på helt tør hud – så vær' grundig med håndklædet."
 
 

 

Uffe Koppelhus: "Ofte kan let eksem forebygges ved at benytte den rette fugtighedscreme. Hvis der er tale om mild eksem med let rødme og tør hud, kan du ofte holde dig til disse fugtighedscremer med højt eller relativt højt fedtindhold. Er der derimod tale om voldsom eksem, hvor der eksempelvis opstår kløe, kan creme med steroid være nødvendigt. I disse tilfælde er det nødvendigt, at du tager fat i din læge. Steroid-cremer fås med forskellig styrke, og styrken afhænger af din hudtilstand og eksemens tilstand. De helt milde steroid-cremer kan købes på apoteket uden recept. Selvom du benytter steroid-cremer, er det stadig vigtigt, at du får dig smurt med en fugtighedscreme med et højt fedtindhold – det er dog vigtigt at påpege at steroidcremen skal trænge helt ind (15-30 min), før fugtighedscremen smøres på.  Når eksemen er i ro (uden udbrud), er det vigtigt, at du fortsætter med at benytte en fugtighedscreme – her kan du med fordel benytte en lotion med et moderat fedtindhold. MD21 Carbamide Lotion er sammensat af niacinamid, carbamid og sheasmør, som sikrer, at huden fugtes i dybden. Den er derfor særligt egnet til de perioder, hvor eksemen er ro, og du gerne vil smøre dig med en mindre fed creme." MD21 vandt i år en Allergy Award for bedste allergivenlige produkt til arbejde og hjem.  
 
 

3) Undgå varme lange bade 

Det er en fordel at undgå varme lange bade, da dette er med til at udtørre huden yderligere. Hvis du har tendens til håndeksem, er det ligeledes en fordel at vaske hænder i koldt vand frem for varmt vand, da det varme vand er med til at udtørre huden. Måske kan du nogle gange springe en håndvask over og i stedet spritte huden af med håndsprit. Dette er faktisk mildere mod huden end en grundig håndvask. Hvis du opholder dig meget ude i et koldt og blæsende klima med lav luftfugtighed, er det ligeledes vigtigt, at du tager handsker på for at skåne hænderne. 

 

Eksperten bag: 

 

kuldecremer_uden_fedt

 

- Hudlæge og biokemiker Uffe Koppelhus, Hudlægen bag DermaKnowlogy