Rødme i ansigtshuden og mindre karsprægninger kan være symptomer på hudlidelsen rosacea. Herunder kan du blive klogere på, hvad rosacea er, hvad det skyldes, og hvordan du kan pleje hud med rosacea.
Rosacea er en kronisk irritationstilstand i ansigtet. Den debuterer ofte i 30-50 års alderen, og flere kvinder end mænd har sygdommen. Symptomerne er rødme i ansigtet, oftest mest udtalt midt i ansigtet (næse og kinder, og den midterste del af panden). Der kan forekomme små knopper og bumser, men ingen hudorme som ved akne. Nogle gange udvikler rødmen sig til større karsprængninger, og især hos ældre mænd kan næsens talgkirtelvæv forstørres, og der kan udvikles en såkaldt ”portvins-tud” (rhinofyma), som vel og mærket ikke har noget med portvin eller anden alkohol at gøre.
Man kender ikke årsagen til rosacea, men man mener, at både genetiske og miljømæssige faktorer spiller ind. Hos nogle personer med rosacea forværres tilstanden ved indtagelse af stærkt krydret mad, alkohol, visse former for medicin samt sollys.
Ofte kræver rosacea medicinsk behandling enten med medicinske cremer eller receptpligtige tabletter. Rosacea rammer omkring 10 % af personer med lys hud, mens den sjældent rammer personer med mørk hud.
Rosacea er en sygdom, som vil udspille sig meget forskelligt fra patient til patient. De fleste vil heldigvis få et relativt mildt forløb, mens andre vil få et sværere forløb. Der er forskellige typer af rosacea, og det er langt fra alle, som oplever dem alle. Men for nogle vil rosacea gennemgå faser eller stadier, som kan beskrives som følgende:
Her er der tale om vedvarende rødme særligt på kinder, men det kan også optræde i panden og på hagen. Derudover kan du opleve spredte karudvidelser i ansigtet (telangiektasier). Dette ”stadie” kan vare i flere måneder og i nogle tilfælde endda i flere år. Det vil ofte opleves som udbrud af rødme og varme i ansigtet. Det optræder ofte i forbindelse med indtagelse af varmt og stærkt krydret mad. Her er der altså tale om en mild form for rosacea.
Efter første stadie vil du i højere grad opleve en tiltagende og mere vedvarende rødme i ansigtet. I samme ombæring vil gule betændte knopper og karudvidelser komme til udtryk.
På tredje stadie vil du opleve, at symptomerne minder meget om de symptomer, du oplevede på andet stadie. Men rødmen, blodkarudvidelserne og de gule knopper i huden vil tiltage yderligere. På tredje stadie af rosacea kan du ligeledes opleve, at der opstår hævelser, knuder og fortykkelser i huden.
Det er selvfølgelig ikke alle, der vil gennemgå alle faser, og hos den enkelte rosacea patient vil sygdommen kunne vise sig på forskellige måder karakteriseret ved enten rødme, karsprængninger, bumselignende pustler til en meget puklet næse med forvoksede talgkirtler.
Når alt kommer til alt, så kender du din egen hud bedst og ved sandsynligvis, hvilke faktorer der kan fremprovokere udbrud og opblusse huden. Disse faktorer er individuelle, men der er nogle faktorer, som ofte går igen hos mange med rosacea. Disse såkaldte "triggers" er bl.a.:
Det er vigtigt at understrege, at har man moderat til svær rosecea, så skal man konsultere sin hudlæge for kyndig vejledning samt eventuelt medicinsk behandling. Mange, der lider af rosacea, har også en sensitiv hud, og vi ved, at en af årsagerne til rosacea er, at de små kar i huden er ekstra ømtåelige. Derfor er det særdeles vigtigt at gå efter milde og skånsomme hudplejeprodukter.
Flere oplever smerter og prikken i huden og udtørring af huden i forbindelse med irritationstilstanden. Rosaceapatienter har derfor ofte glæde af fugtpleje af ansigtshuden. På den anden side har mange rosaceapatienter såkaldt sensitiv hud, hvilket vil sige, at huden let irriteres selv af helt almindelige ingredienser i fugtighedscremer. Det er derfor meget vigtigt, at ansigtscremer, der anvendes ved rosacea, er meget milde, allergimærkede og specielt udviklede til sensitiv hud.
Face 21 Moisturising Gel er en særligt mild ansigtscreme til hypersensitiv hud, den er særligt egnet til rød og irriteret hud.
Varmeudviklingen i huden ved anvendelse af almindelige solfiltre, de såkaldte kemiske solfiltre, kan også genere huden hos personer med rosacea. Det kan derfor være en fordel at anvende solcremer, der reflekterer solen i stedet for at absorbere den.
Udover at holde sig fra stærk krydret mad og alkohol, så er det særligt vigtigt at holde sig fra rygning. Derudover er det vigtigt at indtage en varieret kost med begrænsede mængder af sukker. Et stort indtag af grøntsager med antiinflammatoriske egenskaber kan være fordelagtigt. Desuden vil det formentlig hjælpe, hvis du kan forsøge at mindske stress-niveauet og skabe en rolig hverdag.
Rosacea er en kronisk hudsygdom. Det vil altså sige, at du ikke kan slippe helt af med den. MEN der er gode muligheder for at behandle og mindske symptomerne i så høj grad, at du kun mærker minimalt til hudlidelsen.