Psoriasis
Hudlidelsen psoriasis kan ses som røde og skællende og ømme ”plamager” på huden eller som kløende og irriteret hud. Ofte vil de skællende områder eller hudforandringerne være placeret i hårbunden, på albuer, knæ og nedre del af ryggen.
Hvad er psoriasis?
Psoriasis bliver ofte kaldt en hudlidelse eller hudsygdom, men psoriasis strækker sig længere end det: det er faktisk en kronisk, autoimmun inflammatorisk sygdom, hvor kroppens immunforsvar angriber huden hos patienterne. Det skaber en betændelsesreaktion (også kaldet inflammation) i overhuden og læderhuden og desuden en overproduktion af hudceller i overhuden: Hudens øverste celler (keratinocytterne i epidermis) deler sig meget hurtigere, end de gør i hud uden psoriasis. Det er den vækst, som giver de karakteristiske afgrænsninger eller "pletter" på huden.
Netop det velafgrænsede udslæt, hvor ”pletterne” er altid skarpt afgrænsede på huden, er et af kendetegnene for psoriasis. Ofte vil udslættet være lyserødt eller rødt, men det kan også være gråbrunt, og det kan være fortykket eller hævet. Plamagerne vil tit have en belægning af tørre, hvide skæl (de forandringer kaldes også for psoriasis-plaque).
Psoriasis ses tit på strækkesiderne af arme og ben, i hårbunden og på ryggen. Men det varierer meget fra patient til patient. Hos nogle patienter er psoriasis meget kløende, mens huden hos andre føles mere øm og sviende. Sygdommen er meget forskellig fra person til person, og derfor kan der være forskel på, hvordan du mærker din psoriasis, og på hvordan sygdommen kommer til udtryk hos andre.
Fælles for personer med psoriasis er, at sygdommen kan opleves værre (eller ”blusser op”) i nogle perioder og bedres i andre. Psoriasis kan forværres og blusse op af bl.a. infektioner, skader på huden, solskoldning, bestemte lægemidler og psykisk stress.
Hvem får psoriasis?
Psoriasis er en relativt udbredt hudsygdom, som rammer ca. 5 % af den danske befolkning. Hvis du har et eller flere familiemedlemmer med sygdommen, så er du i større risiko for selv at udvikle den:
- Hvis begge dine forældre har psoriasis, er der 40-50 % risiko for, at du også får det.
- Hvis det kun er den ene af dine forældre, som har det, er der 15 % risiko for, at du får det.
Psoriasis kan forekomme i alle aldre – de fleste opdager sygdommen i 10-30-årsalderen. Når du først har psoriasis, er det desværre en kronisk sygdom, du har som en livslang følgesvend. Heldigvis kan du opleve, at der vil være perioder helt uden eller med meget få symptomer.
Hvordan behandles psoriasis?
Da psoriasis er en kronisk hudlidelse, skal det behandles af en læge. De mildeste tilfælde kan for det meste behandles af en almenpraktiserende læge. Moderate tilfælde bør blive behandlet af hudlæger, og de sværeste tilfælde behandles på hospitalsafdelinger for hudsygdomme.
Din læge vil ofte ordinere en creme til dig, som indeholder steroidhormon. Sværere tilfælde af psoriasis kan behandles med lysterapi, immundæmpende medicin, herunder såkaldt biologisk medicin. Sidstnævnte er antistoffer rettet mod nogle af de signalmolekyler, der spiller en hovedrolle i de immunprocesser i huden, som fører til psoriasis.
5 anbefalinger til, hvad du selv kan gøre for at mindske psoriasisudbrud og dets gener
- Reducer dit forbrug af alkohol, da alkohol forværrer psoriasisudbrud.
- Undgå overvægt, da det også kan forværre psoriasis.
- Undgå stress, da det kan fremprovokere og forværre psoriasisudbrud.
- Brug hyppigt en fed fugtighedscreme på psoriasislæsionerne. Hvis plamagerne er tykke og skællende, så kig gerne efter en creme med skælløsnende egenskaber.
- Søg læge, og forhold dig altid til din læges eller hudlæges anbefalinger.
Hvordan plejer jeg huden, hvis jeg har psoriasis?
Huden vil ved psoriasisudslæt have brug for en god og beskyttende fugtpleje. Når huden ikke er ramt af udbrud, er det en god ide fortsat at pleje huden med en god creme for at undgå udtørring og irritation. Pleje af huden kan nemlig være med til at mindske risikoen for nye udbrud af psoriasis. Husk derfor at bruge fugtighedscreme, både når du har udbrud, og når din psoriasis er i dvale.
Hvilken creme du skal vælge som daglig fugtpleje kommer an på din huds tilstand, og hvilken type cremendu foretrækker. Hvis din hud er tør, kan du bruge MD11 eller MD12. Hvis din hud er meget tør, vil MD02 være ideel.
Ved udbrud af psoriasis, deler hudcellerne i din krop sig hurtigere end ved ”normal hud”. Det skaber psoriasis karakteristiske, skællende plamager. Plamagerne vil kræve en fed fugtpleje for at beskytte den inflammerede og ømme hud mod yderligere belastning fra omgivelserne. Hvis plamagerne blot er røde og ømme, vil fedtcremen MD01 være et godt valg for at lægge et beskyttende lag over psoriasislæsionen.
Hvis du har mange plamager med en tynd skælsætning, kan du anvende MD22 Carbamid Lotion 7,5%, som indeholder carbamid (fremgår ofte som ”Urea” i ingredienslisten). Det er en ingrediens, der kan opløse skæl. Vi har tilsat carbamid i en koncentration på 7,5% i MD22. En koncentration, som netop giver den skælløsnende elementer uden at virke irriterende på huden. MD22 kan anvendes på hele kroppen, især hvis du generelt har lidt tør hud.
Det er vigtigt at påpege, at fugtpleje ikke skal betragtes som et lægemiddel. Hvis du vil vide mere om, hvordan fugtpleje kan hjælpe psoriasisramt hud, kan du læse mere her: ”Psoriasis – hvilken creme skal jeg vælge?”.
FAQ om psoriasis
Psoriasis er en autoimmun sygdom. Det betyder, at ved udbrud af sygdommen angriber hudens immunsystem huden. Mens lægerne ved mere og mere om, præcis hvad der sker, og hvilke immunceller der er involveret, ved man endnu ikke præcis, hvorfor psoriasis opstår hos nogle mennesker og ikke hos andre. Dog ved man, at der er en stærk genetisk komponent ved psoriasis. Altså at du, hvis du har psoriasis, på forhånd er disponeret til at få sygdommen.
Konkret vil det sige, at du har større risiko for at få sygdommen, hvis dine forældre eller bedsteforældre lider af psoriasis, ligesom der er større risiko for, at dine børn får psoriasis, hvis du har det.
Det er ikke helt entydigt, hvorfor eller hvornår psoriasisudslæt opstår, men der findes forværrende faktorer som f.eks. stress og indtagelse af alkohol. Nogle oplever også, at udbruddene, ligesom eksem, forværres i vintermånederne og forbedres i sommermånederne.
Ja, psoriasis er en kronisk sygdom, så du vil altid have den.
Men du kan opleve lange perioder, hvor psoriasissen er i dvale, og at du derfor ikke vil have udslæt på kroppen.
Nej, du bør ikke forsøge at behandle din psoriasis kun med creme. Fugtgivende creme er et supplement til lægelig behandling og kan bruges til at pleje huden, så den er mere modstandsdygtig og ikke mindst til at lindre generne ved psoriasisudbrud.
Konsultér altid din læge ift. behandling af din psoriasis.
Har du brug for en fed creme lokalt på psoriasisudslæt, anbefaler vi MD01. Det er en 100 % fedtcreme, der lægger sig som et flydende plaster på huden. Cremen blødgør huden og er særlig god til de områder af kroppen, der har brug for ekstra smidighed. Det er f.eks. på albuer og knæ, hvor huden bøjes og strækkes ofte.
Hvis du har mange, men kun let skællende plamager, anbefaler vi, at du anvender MD22, som, ligesom MD01, virker blødgørende på psoriasislæsioner. Samtidig er MD22 en god fugtighedscreme, der kan anvendes på hele kroppen.
Til generel pleje af huden, anbefaler vi, at du prøver dig frem og finder en creme, der passer til dit behov og din hud. Det kan nemlig variere alt efter, hvor tør din hud føles. Prøv f.eks. MD11 eller MD12 til daglig pleje af huden. Hvis din hud er meget tør, kan MD02 være det rigtige valg for dig.
Læs mere om cremerne her: Psoriasis - hvilken creme er bedst?
