Rosacea er en kronisk irritationstilstand i ansigtshuden med symptomer som rødme og karsprængninger.
Årsagen til rosacea kendes ikke, men hos den enkelte patient med lidelsen kan tilstanden forværres af forskellige ”triggers”, som f.eks. sol, stærk mad, varme og kulde samt bestemte hudplejeingredienser.
Det mest udbredte symptom på rosacea er rødme i ansigtet, som ikke forsvinder. Rødmen vil ofte være mest udtalt midt i ansigtet (over næsen, på kinderne og i den midterste del af panden). Huden kan føles varm, ligesom du også kan opleve en stikkende eller prikkende fornemmelse i huden. Efterhånden kan rødmen udvikles til karsprængninger.
Der kan også forekomme små knopper og bumser, men ingen hudorme (som ses ved f.eks. akne).
Nogle gange, især hos ældre mænd, kan næsens talgkirtelvæv forstørres, og der kan udvikles en såkaldt ”portvinsnæse” (rhinophyma), som vel at mærket ikke har noget med portvin eller anden alkohol at gøre.
Der kan være perioder, hvor du har få symptomer på rosacea, og andre perioder, hvor tilstanden blusser op, og symptomerne bliver værre.
Rosacea er en sygdom, som vil udspille sig meget forskelligt fra person til person. De fleste vil få et relativt mildt forløb, andre vil få sværere forløb.
Tit deles rosacea op i forskellige undertyper. For nogle vil rosacea udvikle sig trinvist gennem de forskellige undertyper, og undertyperne bliver derved en slags faser, som sygdommen undergår. Andre vil opleve symptomerne fra de forskellige undertyper sideløbende.
1. Mild rosacea (Erythematotelangiektatisk rosacea)
Her er der tale om enten en periodevis eller vedvarende rødme særligt på kinderne, men du kan også opleve, at rødmen optræder i panden og på hagen. Derudover kan du opleve spredte karudvidelser i ansigtet (også kaldet telangiektasier). En stikkende fornemmelse i huden kan også være et symptom på undertypen.
Denne fase eller undertype er den hyppigste form for rosacea og kan betegnes som en mild form for rosacea.
2. Moderat rosacea (Papulopustuløs rosacea)
I denne undertype ses en vedvarende rødme i ansigtet. Du vil i perioder se knopper og bumser (papler og pustler med lægefaglige termer), som minder om akne. Samme stikkende fornemmelse som ved mild rosacea kan opleves.
3. Svær rosacea (Phymatøs rosacea)
Ved denne type af rosacea kan du opleve, at der opstår hævelser, knuder og fortykkelser i huden. Det er også ved denne undertype, at den fortykkede ”portvinsnæse” eller ”kartoffelnæse” ses.
Udover de tre ovenstående typer findes også okulær rosacea, som påvirker øjnene, og som oftest ses ved svære tilfælde af rosacea.
Man kender ikke årsagen til rosacea, men mener, at både genetiske og miljømæssige faktorer spiller ind. Rosacea rammer oftere personer med lys hud end personer med mørk hud. Rosacea debuterer ofte i 30-50-årsalderen, og flere kvinder end mænd har sygdommen. Desuden kan der være større sandsynlighed for, at du får rosacea, hvis nogle i din familie har hudlidelsen.
Ofte kræver rosacea medicinsk behandling enten med medicinske cremer eller receptpligtige tabletter.
Det kan være forskelligt fra person til person, hvad der får deres rosacea til at blusse op. Nogle reagerer kraftigt på bestemte hudplejeingredienser, mens bestemte fødevarer eller varme drikke kan være en udløsende faktor for andre.
Dog er der nogle faktorer, som ofte går igen som irritationsfaktorer hos personer med rosacea. Disse såkaldte "triggers" er bl.a.:
Det kan derfor være en god idé at undgå ovenstående, hvis du har rosacea. Men husk at have in mente, at du kan opleve andre faktorer, som påvirker netop dig.
Hold derfor øje med, hvilke faktorer der kan fremprovokere rosaceaudbrud hos dig, og notér dig dem, så du fremadrettet kan undgå dem
Rosacea er en kronisk hudtilstand, og der findes derfor ikke en decideret kur eller en behandling, som helt kan fjerne tilstanden. Den gode nyhed er, at du kan lindre symptomerne, så de er mindre generende. Hvis du har moderat til svær rosacea, skal du konsultere egen læge eller en hudlæge. Hudlægen kan give dig kyndig vejledning og eventuelt udskrive medicinsk behandling med cremer eller tabletter. Hvis blodkarrene har udvidet sig, og der er tale om karsprængninger, kan de behandles med laser.
Da bestemte hudplejeingredienser kan være en trigger for rosacea, kan det være en hjælp at erstatte dine nuværende produkter med skånsomme produkter, som er specielt udviklet til sensitiv hud. Mange, der lider af rosacea, har nemlig også en sensitiv hud, og du kan opleve, at de små kar i huden er ekstra ømtålelige. Det medfører, at huden let bliver irriteret af de helt almindelige ingredienser, der findes i de fleste fugtighedscremer.
Som nævnt under afsnittet om triggers, kan soleksponering påvirke rosacea. Derfor er det vigtigt at beskytte ansigtshuden med en solcreme med en høj faktor. Gerne SPF 50 eller derover. Også her er det en god idé at vælge solpleje, der er udviklet til sensitiv hud.
Nøgleordene for hudpleje til rosacea er simpel, skånsom og sensitiv:
Derudover kan du med fordel:
Vi anbefaler vores Face 21 Moisturising Gel til hud med rosacea. Det er en ansigtsgel, som indeholder både niacinamid, hyaluronsyre og glycerin, hvilket giver gelen dens fugtgivende og rødmereducerende egenskaber. Derudover er den fri for olie, parfume, alkohol og farvestoffer, og den er allergicertificeret. Med andre ord er den et mildt, men effektivt alternativ til traditionelle ansigtscremer.
Hvis du gerne vil have et komplet hudplejesæt til sensitiv hud, har vi samlet alle vores oliefrie ansigtsprodukter i en pakke ”Hudplejesæt til rosacea”. Her får du en mild rensemousse, et fugtgivende serum og vores beroligende ansigtsgel.
Rosacea har forskellige symptomer, men viser sig f.eks. som:
- Rødme, vedvarende eller periodevis
- Karsprængninger
- Papler
- Bumselignende elementer
- "Portvinsnæse" (kraftig rødme samt fortykket hud på næsen)
Ofte vil symptomerne være i midten af ansigtet – også kaldet ”centro-facialt”
Rosacea er en kronisk hudsygdom. Det betyder desværre, at du ikke kan slippe helt af med den.
Men der er gode muligheder for at behandle og mindske symptomerne i så høj grad, at du kun mærker minimalt til hudlidelsen. Du kan opsøge en hudlæge, som kan undersøge dig og din rosacea ift. et videre behandlingsforløb.
Der er en række faktorer, eller "triggers", som er kendt for at udløse rosacea. Det er f.eks. stærkt krydret mad, soleksponering, varme bade, alkohol og hudpleje med parfume.
Men rosaceaudbrud kan udløses af andre ting, og du reagerer måske på en faktor, som ikke vil genere en anden.
Et tip er at føre en logbog over din rosacea og det, der har udløst et udbrud. På den måde kan du forsøge at undgå det fremadrettet.
Først og fremmest skal du undgå det, der har trigget din rosacea. Hvis du har spist noget nyt, så forsøg at udelukke det fra kosten. Hvis du har brugt en ny creme, så undlad at bruge den igen.
Næste skridt er at give huden ro og undgå at overbehandle den – selvom det måske kan være fristende. Rens forsigtigt din hud to gange dagligt, og følg op med en mild og fugtgivende ansigtscreme efterfølgende. Overvej, om du skal vælge et oliefrit produkt, da olie er en af de kendte rosacea-triggers.
Vi anbefaler en enkel ansigtsrutine til rosacea med produkter, der er testet på sensitiv hud. Vi anbefaler, at du renser huden med Face 61 Cleansing Foam, der er en oliefri og mild rensemousse. Brug herefter Face22 Vitamin Complex Serum og Face 21 Moisturising Gel, der beroliger huden og reducerer rødme.
Om sommeren anbefaler vi, at du afslutter plejerutinen med en solcreme, der er særligt udviklet til sensitiv hud, f.eks. Sun Face Cream SPF 50.


